Næste >
04.01.2013 13:20 Age: 11 yrs

Metal formand:Løn tilbageholdenhed skal også gælde for topchefer

I en udtalelse på Facebook i dag, undre Claus Jensen hvorfor topchefer kræver løntilbageholdenhed af medarbejderne, når det ikke gælder på chefgangen. Læs hvad Claus skriver her:


I dagens udgave af Børsen er der en analyse, der viser, at over halvdelen af landets topchefer forventer, at lønningerne stiger mindre end inflationen i de kommende fem år. De menige medarbejderes løn, forstås.

Børsen spurgte mig, hvad jeg synes om det. Og jeg svarede: ”Hvad med topchefernes egen løn?”
Børsen svarede: ”Det har vi ikke spurgt til”.
Så jeg sagde: ”Det kunne ellers være interessant. Det havde da været en god vinkel”.

Sandheden er jo, at lønningerne stiger markant på direktionsgangene, mens topcheferne kræver ansvarlighed og løntilbageholdenhed blandt de ansatte for at sikre konkurrenceevnen.
Men det er jo bare omfordeling fra menigmand til chef - og det ikke øger konkurrenceevnen.

Metal har lavet en opgørelse, der viser, at lønnen til direktionerne i 25 af nogle af de største virksomheder i Danmark steg med 70,5 % fra 2005 til 2010. I samme periode steg lønnen til de ansatte generelt ifølge tal fra DA med 21,4%.

Så topcheferne skulle måske tage et kig på deres egen lønseddel, næste gang den dumper ind af brevsprækken. Og så lige mærke efter, om det er rimeligt…

Støt Metal formand Claus Jensen på Facebook her



Oops, an error occurred! Code: 20240502220150d89fdf50
Vision Team Typo3 CMS