Næste >
05.11.2012 08:41 Age: 11 yrs

Er du ok ?

Flertallet af danske lønmodtager tror at det er Folketinget der fastsætter mindste lønnen. De ved ikke at det i virkeligheden forhandles på plads af arbejdsgiver og fagforening.





Lav viden blandt unge
Især unge har en lav viden om overenskomster og faglige fællesskaber, og organisationsprocenten blandt netop unge er lavere end blandt andre grupper. Derfor er oplysningsindsatsen særligt stilet mod de 20-40-årige.

– Flertallet af lønmodtagerne ved ikke, at det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der indgår overenskomster om løn, pension, barselvilkår, og ferie. Derfor er vi gået sammen med FTF om en oplysningsindsats, hvor ikke mindst vores tilsammen godt 30.000 tillidsrepræsentanter skal fortælle deres kolleger, venner og bekendte om, hvorfor det er så vigtigt at ha’ en overenskomst, siger LO’s formand Harald Børsting.

Dialogen skal bære indsatsen

Det er dialogen med nuværende og mulige medlemmer, der skal skabe større forståelse for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Derfor er LO’s og FTF’s næsten 100 medlemsforbund og -organisationer helt centrale i oplysningsindsatsen.

– Vi vil gerne have alle til at overveje, om de er OK – og om deres kolleger og venner er det. Er de dækket af en overenskomst? Har de adgang til et stærkt fællesskab omkring faget, ny viden, nye metoder? Ofte er det jo netop din viden og dit netværk, der afgør, om du får det job, du gerne vil have. Hvis man ikke er OK, så er det vores råd, at man hurtigst muligt kontakter den relevante fagforening. Man kan se alle mulighederne på hjemmesiden www.erduok.dk, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Oplysningsindsatsen ”Er du ok?” vil være synlig på:

Facebooksiden: facebook.com/erduok og hjemmesiden: Erduok.dk




Oops, an error occurred! Code: 20240427010457f8eecf96
Vision Team Typo3 CMS