Næste >
30.07.2012 07:55 Age: 12 yrs

Vejlegården – det handler også om din løn

Konflikten mellem Restaurant Vejlegården og 3F er nærmest eksploderet i medierne i den seneste uge, mens agurketiden er på sit højeste. Godt hjulpet af nogle medier risikerer debatten at køre af sporet.



Derfor er det vigtigt at holde fast i, hvad konflikten handler om: Helt konkret drejer det sig om en virksomhedsejer, som opsagde overenskomsten med 3F for at få en billigere aftale hos de kristelige.

Denne type sager er set mange gange før og kører helt efter reglerne.Nogle synes, at det er synd for restauratøren, at 3F konflikter mod hans virksomhed. Uanset hvad der foregår i Vejle, og hvad der bliver sagt i debatten, er man nødt til at se konflikten på Restaurant Vejlegården i et bredere perspektiv og forstå rækkevidden af den. I sidste ende handler konflikten om at bevare en anstændig løn og nogle ordentligearbejdsvilkår i Danmark – for dig, dinekolleger og alle danske lønmodtagere.

På Restaurant Vejlegården er den kristelige aftale ringere på 41 ud af 46 punkter i forhold til 3F-overenskomsten – blandt andet løn, arbejdstid og tillæg. Og sådan er det hver gang en arbejdsgiver beder Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse om at lave en aftale for sin virksomhed.

Den undergraver de resultater, som de etablerede arbejdsgiverorganisationerog LO-fagbevægelsen har forhandletsig frem til.

Denne gang er det Restaurant Vejlegårdens ansatte, som har fået en ringere overenskomst. I morgen er det måske jeres nabovirksomhed og i overmorgen et konkurrerende firma, hvor ejeren vil opsige overenskomsten med Metal og bruge discountoverenskomsten fra de kristelige.

Hvis de kristelige og andre gule forretninger får lov til deres undergravende arbejde, hvor stikker de så spaden i næste gang?

____________  Fakta om sagen __________________________________

Den kristelige aftale på Restaurant Vejlegården er ringere på 41 ud af 46 punkter i forhold til branchens hovedoverenskomst mellem Horesta og 3F.

Nogle af forskellene er ifølge 3F:

• Tjenernes mindsteløn er over 20 procent ringere (110 kr. mod 140 kr.).

• Mulighed for normal-arbejdstid på 45 timer mod 37 i 3F-overenskomsten.

• Hos 3F løn under sygdom efter 8 ugers ansættelse, hos Krifa først efter 9 måneder.

• Ingen krav på fridage mod 2 ugentlige fridage i 3F-overenskomsten.

• I praksis ingen overtidsbetaling hos de kristelige og kun symbolsk betaling for eksempelvis arbejde på helligdage.

Kilde: Dansk metal TR brev



Oops, an error occurred! Code: 20240503110332adb4ae74
Vision Team Typo3 CMS