Næste >
07.02.2012 08:44 Age: 12 yrs

TDC Pressemeddelse: Stærkt resultat for TDC i 2011

Læs TDC pressemeddelse om resultatet for 2011.


Selvom det danske telemarked i 2011 var præget af en særdeles intens konkurrence, formåede TDC at levere et godt resultat. Den samlede omsætning steg med 137 mio. kr. eller 0,5 pct. til 26,3 mia. kr., mens resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) steg med 1,6 pct. til 10,9 mia. kr. Samtidig var der en positiv udvikling i koncernens equity free cash flow med en vækst på 1,7 pct.



"Vi demonstrerer vores fleksibilitet og evne til at levere under svære vilkår. De tilfredsstillende resultater betyder blandt andet, at TDC som lovet kan udbetale 4,35 kr. i 2011-udbytte pr. aktie," siger adm. direktør og koncernchef Henrik Poulsen.

På mobilområdet fik koncernen i 2011 287.000 flere mobilabonnenter. Afgangen fra traditionel fastnettelefoni i TDC’s privatforretning lå i 4. kvartal på det laveste niveau i de seneste 5 år. Samtidig var nettotilgangen af bredbåndskunder i den samlede detailforretning den højeste i mere end 3 år.

Med en EBITDA-margin på 41,6 pct. i 2011 ligger TDC i den absolutte europæiske top, ligesom man med et gennemsnitligt årligt afkast på 11,2 pct. til aktionærerne siden 2006 ligger betydeligt over benchmarket for europæiske teleselskaber på 3,8 pct. Også medarbejder- og kundetilfredshed er steget betydeligt siden 2008.I 2012 forventer TDC en omsætning på 26,0-26,5 mia. kr., EBITDA før pensionsindtægter i intervallet 10,3-10,5 mia. kr., samt at skabe pengestrømme, der understøtter målet om et udbytte på 4,50 kr. pr. aktie.



Oops, an error occurred! Code: 20240519191145edb9eeee
Vision Team Typo3 CMS