Næste >
20.02.2012 09:53 Age: 12 yrs

Industriforligets protokollater

Læs om industriforliget her


Nedenfor kan du downloade de mange protokollater som DI og CO-Industri aftalte den 12. februar 2012.

Der er i alt 47 protokollater samt et protokollat hvori det er aftalt at DI og CO-indutri inden 8 dage efter industriforliget forhandler ændringer til Særaftalerne i TDC.

Du kan downloade protokollaterne ved at klikke nedenfor:
(Tip: højreklip og vælg gem som)

Ok2012_rev_industrien.pdf   4.7 M



TDC-ansatte

TDC-ansatte omfattet af det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst med tilhørende Særaftaler og lokalaftaler. Særaftalerne og lokalaftalerne erstatter eller supplerer Funktionæroverenskomstens bestemmelser. Man skal derfor kigge i de enkelte Særaftaler og lokalaftaler, hvis man ønsker at finde ud af, om en fornyelsesprotokol aftalt mellem DI og CO-industri automatisk gælder for TDC-ansatte.

Det er som nævnt aftalt mellem DI og CO-industri, at der inden 8 dage regnet fra den 12. februar søges indgået aftale om fornyelse af Særaftalerne.

Når disse forhandlinger er gennemført vil Dansk Metal Tele Øst her på hjemmesiden bringe en oversigt over hvilke ændringer industriforliget medfører for TDC-ansatte.

Indgår i et evt. mæglingsforslag
Det må påregnes at industriforliget indgår i et samlet mæglingsforslag, hvis forligsmanden fremsætter et sådant. Et sådant mæglingsforslag kan tidligst strikkes sammen, når der er indgået forlig på det såkaldte normallønsområde. Og forligsmanden og hovedorganisationerne vil formentlig først fremlægge et samlet mæglingsforslag, når de fleste overenskomstområder har opnået forlig. Derfor må man påregne, at der går flere uger inden at overenskomstresultatet sendes til urafstemning. Et realistisk gæt vil være, at urafstemningen går i gang i april måned.

Særligt om lønsatser
Man skal være opmærksom på, at industriens område er et såkaldt minimallønsområde, hvor kun mindstelønssatserne aftales ved overenskomstfornyelsen.

Den timeløn som den enkelte medarbejder er ansat på, aftales derimod ude på den enkelte virksomhed og fastsættes typisk én gang om året pr. 1. marts.

Der har endnu ikke pr. 1. marts 2012 været gennemført lønforhandlinger eller lønsamtaler i de virksomheder, hvor Tele Øst har medlemmer.




Læs mere om OK-2012:


15.02.2012: Industriforligets protokollater

12.02.2012: Forlig om nye overenskomster på industriens område

10.02.2012: OK-forsøg i weekenden

09.02.2012: LO og DA opsiger overenskomster for 600.000 lønmodtagere

09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om varsling af konflikt ved overenskomstfornyelsen 2012

09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om opsigelse af 1. marts 2012 overenskomster

15.12.2011 DI og CO-industri og starter forhandlinger den 4. januar

17.11.2011: LO og DA har indgået rammeaftale forud for OK-2012

23.09.2011: Køreplan aftalt mellem DI og CO-industri


Diverse links:

Meddelelser fra Forligsmanden. På det private arbejdsmarked er det forligsmand Asbjørn Jensen som skal forsøge at forlige parterne, hvis der er optræk til konflikt. Forligsmanden vil i forbindelse med en forestående truende konflikt udsende Meddelelser fra Forligsmanden, som overenskomstparterne skal efterkomme. Du kan læse mere om Forligsmandens beføjelser her.

LO om OK-2012 LO har i forbindelse med overenskomstfornyelser en koordinerende rolle. I forløbets slutspurt forhandler LO og DA direkte med forligsmanden om forsøg på at fremsætte et samlet mæglingsforslag, som kan opsamle alle de overenskomstområder, der ikke selv kan blive enige.

CO-industri CO-industri er et af lønmodtagernes forhandlingskartel. Modparten er arbejdsgiverforeningen DI. CO-industri og DI forhandler to store overenskomster, hhv. Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. TDC ansatte er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, dog gælder en række særaftaler og lokalaftaler som supplerer eller erstatter Funktionæroverenskomstens bestemmelser. Normalt vil der ikke indenfor LO/DA-område blive indgået noget forlig før end der er opnået resultat på industriens område. Resultatet på industriens område er derfor normal retningsgivende for hele det private arbejdsmarked. Formanden for C0-industri er forbundsformanden for Dansk Metal, Torkild E. Jensen.

Dansk Metal om OK-2012 Dansk Metalarbejdsforbund har lavet en overenskomstsite på deres hjemmeside. Her er ofte de seneste nyheder om overenskomstforløbet.


Oops, an error occurred! Code: 2024051918315363c4eb96
Vision Team Typo3 CMS