Næste >
18.10.2013 09:54 Age: 10 yrs
Millioner mod nedslidning samler støvSelvom virksomheder kan købe hjælpepakker mod nedslidning af deres medarbejdere for en slik, så er efterspørgslen langt fra prangende. Dansk Metal erkender, at pakkerne skal serveres til virksomhederne på et sølvfad. Ifølge Avisen.dk2012 brændte Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse inde med otte millioner kroner, og det var især folk som lokoførerer, snedkere og pædagoger, der gik glip tilbuddet om forbedring af deres arbejdsmiljø. Det skriver avisen.dk. Siden 2011 har fonden udbudt såkaldte 'forebyggelsespakker' til private og offentlige virksomheder. Der udbydes blandt andet rådgivning og kurser til forbedring af arbejdsmiljøet, og en virksomhed kan få refunderet op til halvdelen af prisen for pakkerne efter køb. Men det tilbud har altså ikke just skabt kø foran hovedøren hos Fonden for Forebyggelse og fastholdelse. Ikke mindst fordi fonden kun har fordelt cirka 26 millioner, af deres budget på 59 millioner. Dansk Metal mener ikke, at virksomhederne er flittige nok til at købe hjælp til arbejdsmiljøet. Men ansvaret placerer Dansk Metal hos sig selv og arbejdsgiverne. - Hvis man vil hjælpe virksomhederne til et bedre arbejdsmiljø, så skal hjælpen serveres på et sølvfad. Sådan er det, og det er op til fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne at gøre det, siger Jan Toft Rasmussen, konsulent i arbejdsmiljø i Dansk Metal, til avisen.dk. |
|