Næste >

Dilling opfordre til at holde hovedet koldt i fiberdebatten

Efter debat i Jyllandsposten om TDC fiber strategi har Carsten Dilling sendt et læserbrev til Jyllandsposten, læs brevet her:

---

Hold hovedet koldt i fiberdebatten

Den aktuelle debat bør ikke handle om, hvem der kan overbyde hinanden med hardware og rør i jorden, men om at sikre danskerne den bedste og mest økonomisk farbare vej mod digitalisering.Jeg kan godt forstå, at kommunerne er fristet af tanken om at få rullet fibernet ud over hele landet. Kan man oven i købet få staten til at betale prisen på 30-35 mia. kr., må man have opnået alt, man kunne ønske sig. Fibernet er for mange synonymet med fremtiden. Der er næsten en helt Apple’sk fascination af de tynde glasfibre. Får vi bare fibernet ud til alle husstande, har vi fremtidssikret Danmark.

Gid det var så enkelt. Det er det ikke for mig, og jeg synes, der er god grund til, at vi et øjeblik stopper op og tænker os om, inden vi begynder at disponere meget store samfundsmidler i et øjebliks anfald af fibervildelse. Den aktuelle debat bør ikke handle om, hvem der kan overbyde hinanden med hardware og rør i jorden, men om at sikre danskerne den bedste og mest økonomisk farbare vej mod digitalisering.

Arbejdshest i dagligdagen

For TDC er fiber ikke en fjern fremtidsvision, men en arbejdshest i dagligdagen. Vores infrastruktur har været bygget på fibernet siden 1970’erne, og vi er den operatør på det danske marked, der har investeret mest i fiber og har det overhovedet mest omfattende fibernetværk.

Denne diskussion bør ikke handle om fiber, men om hvordan vi får alle danskere med på den digitale vogn, uanset hvor de bor.

Fibernettet er vores motorveje. Ligesom dem af asfalt er det her, vi har den tunge trafik, der forbinder landsdele, mobilnetværk, virksomheder, tv-stationer og alle andre, der dagligt har brug for at udveksle kolossale mængder data. Vi udbygger, opgraderer og moderniserer det konstant. Uden fibernet ville der ikke være noget TDC.

Løsningen er klar her og nu

For mig er det meget svært at forstå, hvorfor politikere og såkaldte eksperter nu skråsikkert fastslår, at husstandene skal have fiber, for at vi kan begynde at digitalisere sundhedssektoren. For nylig viste TV Avisen et eksempel på en KOL-patient, der ved hjælp af en bredbåndsforbindelse kunne være i kontakt med sine behandlere og klare den konsultation, som tidligere kun kunne foregå på sygehuset. Det foregik med en type bredbåndsforbindelse, som 98 pct. af samtlige husstande i dag kan få adgang til.

Hvorfor kræve, at staten investerer 30-35 mia. kr. i fibernet for at skabe telemedicin, når løsningerne er klar her og nu? Vi har muligheder i dag, så lad os dog komme i gang og få høstet de menneskelige og økonomiske gevinster, der ligger og venter frem for at bilde os selv ind, at vi skal have fiber, før vi kan tilbyde telemedicin.

Vi har set andre (bl.a. Mandag Morgen) argumentere for fiber med henvisning til, at danskerne nu streamer video på nettet. Statistikken fra en populær tjeneste som Netflix viser, at danskerne i gennemsnit streamer med en hastighed på mindre end 3 Mbit/s. Hvordan kan det forudsætte fiber med 1.000 Mbit/s?

Med på den digitale vogn

Denne diskussion bør ikke handle om fiber, men om hvordan vi får alle danskere med på den digitale vogn, uanset hvor de bor. Bor man et sted med adgang til kabel-tv-net fra f.eks. YouSee eller Stofa – det gør et sted mellem 1,7 og 1,8 mio. husstande – kan man allerede i dag få bredbånd med hastigheder på op til 150 Mbit/s-download og op til 60 Mibit/s-upload. Disse husstande har altså allerede i dag, i 2013, adgang til hurtigere bredbåndshastigheder, end det regeringen har sat som mål i 2020.

Ikke alle har adgang til kabeltv-net, og ikke alle har adgang til de op til 50 Mbit/s, som de traditionelle kobbernet også kan klare, og langt fra alle har adgang til det fiber-net, som elselskaberne i de senere år har investeret i. Hvad så med dem, de sidste? De fleste af dem vil kunne komme på nettet med de nye 4G-mobilnet, som selv i mindre landsbyer vil kunne levere bredbåndshastigheder på 50-70 Mbit/s.

Tilbage vil der fortsat være en restgruppe, som af den ene eller anden grund ikke kan få adgang til de bedste og hurtigste bredbåndsforbindelser, fordi mobilteknikken ikke rækker, eller fordi de er lokaliseret langt fra den kabelbundne infrastruktur. Her kommer den markedsdrevne udvikling, som de facto har bragt Danmark op i førerfeltet på alle internationale sammenligninger af netadgang og digitalisering, til kort.

Fond med mobillicensen

For denne lille gruppe er det helt relevant at diskutere, om det offentlige skal træde til og sikre, at de kan få god netadgang og dermed adgang til det digitaliserede Danmark. TDC har tidligere foreslået, at staten skulle oprette en fond på basis af provenuet fra mobillicenserne til støtte for dette, og for mig er det helt ligegyldigt, om det skal være ved hjælp af fiber, mobil eller en helt tredje løsning.

Diskussionen om digitalisering af Danmark, telemedicin osv. må ikke ende med at være en skyttegravskrig mellem for og imod fiber. Fiber er her allerede. Det afgørende er, hvilke tjenester danskerne kan få med de nuværende løsninger, og hvordan vi kommer i gang med at bruge dem.

---