Næste >
08.06.2012 12:14 Age: 12 yrs

Dansk Metal: Nej til at sælge helligdag og ferie

Dansk Metal har sagt nej til at øge arbejdsudbuddet via sløjfning af helligdage eller ferie i den aktuelle trepartsforhandlinger.


Oven på det første møde i forhandlingskredsen mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse har Dansk Metal i dag haft en drøftelse i hovedbestyrelsen.  På den baggrund er der sagt nej til at øge arbejdsudbuddet via sløjfning af helligdage eller ferie.

Metals forbundsformand, Thorkild E. Jensen, vil ikke indgå trepartsaftale, der sløjfer hellig- eller feriedage.

- Vi kan ikke og vil ikke indgå i en aftale, der indebærer afgivelse af hellig- eller feriedage, siger forbundsformand Thorkild E. Jensen.



- I en tid med høj arbejdsløshed skal der ikke tvinges et øget arbejdsudbud igennem. Derimod er vi åbne for forskellige modeller, hvor vores medlemmer af frivillighedens vej kan øge arbejdsudbuddet, når der er behov for mere arbejdskraft, siger Thorkild E. Jensen.

Metal betragter stadig trepartsforhandlingerne som en vigtig mulighed for at skabe bedre muligheder for medlemmerne.

Thorkild E. Jensen siger:

- Vi vil stadig indgå konstruktivt i trepartsforhandlingerne for vores mål er klart: et fokus på jobskabelse, uddannelse og en styrkelse af den danske model er helt nødvendigt i en tid, hvor økonomien kører i et slæbespor.



Oops, an error occurred! Code: 202405080605287e749ccc
Vision Team Typo3 CMS