Næste >

Fremad og opad

Danmark er det land, der bruger flest penge på efter- og videreuddannelse. Men vi bruger dem ikke godt nok. Skal vi have vækst og velfærd, så skal vi ikke bare vedligeholde vores uddannelsesniveau - vi skal opad. Det skal trepartsforhandlingerne bruges til at sikre. Kronik bragt i JP, Skrevet af Kim Simonsen, forbundsformand, HK og Thorkild E. Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

---

Vi er ubestridt det land i OECD, der bruger flest penge på efteruddannelse. Disse penge er med til at sikre, at den danske arbejdsstyrke er toptrimmet og parat til konkurrencen med lande som Indien, Kina og Brasilien.

Og det er fornuftigt: Bliver vi udfordret på lønnen, så svarer vi igen med dygtighed og højere produktivitet. Vi skal være bedre end de andre - ikke bare billigere; dygtighed og innovation er vores sikkerhed for job og vækst.

Men når nu vi bruger så mange penge, hvorfor er det så, at beregninger viser, at der i 2020 - om blot otte år - vil mangle 30.000 faglærte og 151.000 med videregående uddannelser, mens 104.000 ufaglærte og 79.000 alene med en studentereksamen ikke vil kunne finde arbejde, fordi der ikke er efterspørgsel efter dem?

Én forklaring ligger lige for: På trods af de mange penge, vi bruger, så har uddannelsesniveauet stået i stampe de seneste 10 år. Den tidligere regering talte ofte om uddannelse som vejen til at sikre vores land vækst, produktion og velfærd. Men den forsømte at kanalisere pengene hen, hvor de gør mest gavn, og hvor vi bruger dem smartest.






Resultatet er, at vi ikke bruger pengene rigtigt. Vi bruger dem i alt for høj grad på at vedligeholde danskernes kompetencer og ikke på at løfte os op på et højere uddannelsesniveau. Derfor er det helt afgørende, at regeringen og arbejdsmarkedets parter under de kommende trepartsforhandlinger bliver enige om en uddannelsesreform, der løfter både faglærte og ufaglærte videre i uddannelsessystemet.

Vi løser ingen problemer ved kun at fokusere på at uddanne de ufaglærte. Det er ikke realistisk, at de kan opfylde behovet for f. eks. medarbejdere med videregående uddannelser. Derfor er vi nødt til at føre løftet igennem på alle uddannelsesniveauer. Ufaglærte skal blive faglærte, faglærte skal f. eks. have diplomuddannelser osv. Kun på den måde kan vi imødegå manglen på kvalifikationer - og samtidig skabe plads på arbejdsmarkedet til de mange ufaglærte, der vil blive tilovers om få år. Desværre er vores uddannelsessystem langt fra gearet til den opgave.

I dag er det simpelthen for svært for faglærte at blive til andet end det, de er. Har man én gang valgt uddannelse, skal der mere end almindelig stædighed og økonomisk formåen til at kæmpe sig op i systemet. Eller man skal være ansat hos en arbejdsgiver, der er villig til at uddanne medarbejdere helt ud af både firma og stilling. Og det er de færreste. Det skal laves om.

Vi har brug for et nyt, åbent uddannelsessystem, der gør det nemt at blive klogere. HK og Dansk Metal har fire løsninger. Vi skal gøre videreuddannelse billigere. Arbejdsmarkedsuddannelserne (Amu) skal udvikles, så systemet bliver for alle. Praktisk og teoretisk erfaring skal godskrives på videregående uddannelser. Lønmodtagere skal kunne få en enkel, overskuelig og uafhængig vejledning om, hvordan de kommer videre i uddannelsessystemet. Først og fremmest skal det være billigere at blive klogere.

Selv om vi i dag bruger mange penge på uddannelse, så videreuddanner vi ikke nok. Og slet ikke hvis vi skal imødekomme kravet om, at vi om otte år skal have løftet tusinder videre i uddannelsessystemet. Hvis dét skal lykkes, skal vi først og fremmest gøre det økonomisk muligt.

En akademi- eller diplomuddannelse koster i dag let 40.000 kr. eller mere. En ordentlig mundfuld, hvis man er kontorassistent eller smed og tjener 20-25.000 kroner om måneden. Overkommer man at betale for uddannelsen, så skal man også gå ned i indtægt: et eller to år på SU eller 80 pct. af dagpengene. Det er umuligt for langt de fleste voksne lønmodtagere med børn og almindelige husholdningsudgifter. Derfor skal prisen sættes ned, og vi skal give en økonomisk gulerod til dem, der satser noget. De lønmodtagere, der vælger en højere uddannelse end den, de har i forvejen, skal have ordentlig kompensation, der er tættere på fuld løn, end dem, der blot vedligeholder deres kompetencer. Og det gælder, uanset om man er faglært eller ufaglært.

Det næste sted, vi vil sætte ind, er på Arbejdsmarkedsuddannelserne (Amu). I dag er Amu stedet, hvor man vedligeholder sit uddannelsesniveau - hvis det altså ikke er for højt. Her får man truckcertifikat, svejsekursus eller pc-kørekort. Problemet er, at kun ufaglærte får et reelt kompetencespring her. Men Amu skal favne alle, og systemet skal kunne tilfredsstille både ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelser og samtidig løfte deres kompetencer. Derfor skal Amu reformeres.

For det tredje skal det være hurtigere for erfarne lønmodtagere at tage en videregående uddannelse. En smed, der siden sin lærlingetid har taget utallige efteruddannelses- og produktkurser, har haft ansvar for firmaets lærlinge og måske endda har ledet et sjak, mens han var sendt ud som rejsemontør, skal ikke begynde forfra, hvis han vil videre. Det skal simpelthen være langt nemmere for ham at få godskrevet den erfaring han har. Derfor skal de reelle kompetencer vurderes, når uddannelsesplanen lægges.

Vores fjerde forslag handler om uvildig, professionel vejledning. Efteruddannelse i dagens Danmark er en jungle. Vejledningen af voksne er spredt ud på mange hænder, og der findes ikke ét sted, hvor alle muligheder er samlet og forklaret, når en lønmodtager går og tumler med, hvordan han kommer videre i livet. Og alt for ofte strander uddannelsesønsker på, at der ikke er nogen uvildig instans til at vejlede. Det skal selvfølgelig ændres. Ingen skal bremses i at uddanne sig - og da slet ikke på grund af mangel på vejledning. Der skal være én indgang til vejledning om efter- og videreuddannelse, der kan hjælpe lønmodtagere med kompetenceløft.

Både HK og Dansk Metal er parate til at løfte vores del af den opgave. Vi er helt på det rene med, at når vi mødes med arbejdsgiverne og regeringen ved trepartsforhandlingerne, så er det ikke et gavebord, vi sætter os omkring. Pengene er knappe.

Men vi advarer imod at dømme en stor uddannelsesreform ude blot for at spare. De penge, som vi allerede bruger på efteruddannelse, skal ikke beskæres, men bruges mere fornuftigt. Det handler om at tilpasse systemerne, så de understøtter nye målsætninger. Vi forventer, at regeringen er villig til at lave en stor reform, der tager fat om de centrale problemer og ændrer retningen - og samtidig giver plads til et beskedent økonomisk løft.

Der er brug for en uddannelsesreform, der rækker ud over overenskomstforhandlinger og ud over de kommende trepartsforhandlinger. En uddannelsesreform, der omhandler både faglærte og ufaglærte. Vi skal være ambitiøse. Vi skal sætte klare mål og tal på, hvor mange der skal kompetenceløftes. Tallet må gerne være højt - for det afspejler behovet. Som fagbevægelse er vi parate til at gå med og tage ansvar for både mål og reform.

Skrevet af Kim Simonsen, forbundsformand, HK og Thorkild E. Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

---