Næste >
22.03.2011 11:18 Age: 13 yrs
By: Rikke Tøfting

Mega fusion på vej i Århus

Som man den 15. marts kunne læse her på siden, har metalafdelingerne i Århus, Randers, Grenå samt tele 8 + 11 indledt forhandlinger omkring fusion.


Af Rikke Tøfting

Der er netop blevet nedsat en række udvalg, der skal se på de forskellige områder ,  så som service, økonomi, struktur osv. På et seminar i slutningen af april, skal der gøres status på arbejdet, som vil fortsætte sommeren over. Med lidt held kan fusionen træde i kraft 1. januar 2012. Tele 8 har dog meddelt at der måske først foreligger en endelig beslutning i foråret 2012 pga. behandling på repræsentantskabsmøde, samt efterfølgende urafstemning.

Iflg. formanden for afd. 8, Henning Thyrring, er der ikke tale om, at teleafdeling 8 og 11 fusionerer. Der arbejdes på at opløse lokalafdelingerne i Randers, Grenå, Århus samt Tele 8 & 11. Men når  og hvis det lykkes at etablere den nye "store" afdeling i Østjylland vil medlemmerne fra de 2 tidligere teleafdelinger fremover blive medlemmer af Metal Østjylland.

I fusionsarbejdet tages udgangspunkt i, at den nye afdeling gøres brancheopdelt. Det betyder, at der skal oprettes en række brancheklubber, hvoraf den ene bliver på IT og teleområdet. Diskussionerne om den interne organisering af brancheklubber er knap nok begyndt, så der er flere måneders arbejde i vente.

Det ligger naturligvis i kortene, at det er TDC-folk fra den kommende IT-Brancheklub, der skal have sæde i såvel TDC Landsklubben, som i de nye virksomhedsklubber.

Henning Thyrring fortsætter: ” Hvis den situation skulle opstå, at teleafdelingerne ikke kan blive enige med Århus, Randers og Grenå om fusionen, så har vi en ny situation, som vi vil forholde os til, når/hvis den tid kommer.” Karl Høst, formand for teleafdeling 11 tilføjer, at ” skulle den store fusion mellem de 5 ikke blive til noget, kan afdelingerne 8 og 11 forsøge at fusionere. Alternativt vil afdelingerne fortsætte uændret. Økonomisk kan det godt lade sig gøre, men øvrige ressourcer vil være under pres.”

Hvorfor fusion?

Men hvorfor har man overhovedet startet forhandlinger om en fusion?
Henning Thyrring har følgende forklaring: ” Baggrunden for sammenlægningen skal ses fra flere vinkler. Den egentlige årsag til, at tele8 er indgået i arbejdet, skal findes i en invitation vi har fået fra Metal Århus. Tele11 har på et tidspunkt henvendt sig til Århus med henblik på at afklare mulighederne for at fusionere disse 2 afdelinger.

I den forbindelse bliver Århus og tele11 enige om, at hvis det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at få tele8 med i fusionen, hvis der skal være nogle langsigtede perspektiver. Dernæst er Randers og Grenå stødt til, og det er den dybere baggrund til, at der nu er omtalte fusionsarbejde i gang.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at faldende medlemstal, og stigende udgifter er en udfordring for vores afdeling, - en udfordring, som fusionen kunne være svaret på. Og selvfølgelig har det betydning, at den nye fusionerede afdeling får mulighed for at organisere og overenskomstdække dele af IT- og telebranchen, som vi ikke har adgang til i dag.”

I spørgsmålet om hvordan man vil arbejde med kulturforskelle, er de to formænd helt enige: det er ikke noget problem at fusionere 3 lokale metalafdelinger. Henning Thyrring: ”Den måde vi håndterer det faglige arbejde mod TDC på vil vi ikke ændre på - udover, at Landsklubben forhåbentlig snart er i stand til at overtage en del af de fælles opgaver.”

Karl Høst: ” Den nye afdeling skal opbygges med brancheklubber, ud fra den betragtning at ens fag og identitet hører mere sammen end geografi. Der skal dog findes en model, der bevarer den lokale forankring, idet vi fortsat skal gøre os gældende lokalpolitisk og være repræsenteret i fx. de tekniske skolers bestyrelser m.v.”

Formand eller formænd?

Formandskab har man endnu ikke diskuteret, men iflg. Karl Høst står det fast, er der kun skal være én formand. Han mener ikke personspørgsmålet bliver det helt store problem, da flere af de nuværende formænd har meddelt, at de søger nye udfordringer.

Så nu er det bare at vente til slutningen af april for at se hvordan det hele ender. Se den foreløbige samarbejdsaftale mellem tele 8 og tele 11 her



Oops, an error occurred! Code: 2024050700495462011bad
Vision Team Typo3 CMS