Næste >
24.01.2011 09:49 Age: 13 yrs

Dansk Metal: Splittelse i Vækstforum

Et udkast til konklusioner fra regeringens Vækstforum afslører, at det anbefaler lavere lønninger og en afskaffelse af efterlønnen. Dansk Metals forbundsformand Thorkild E. Jensen, som har sæde i Vækstforum, er overrasket og vred.


Hvis velfærden skal sikres, skal danskernes have lavere lønninger. Den anbefaling kommer i et udkast fra Vækstforum, som flere medier citerer i dag. Dansk Metals formand er overrasket. Da spørgsmålet om løn kom op på et møde i september, var konklusionen nemlig en helt anden.

”Medlemmerne blev dengang enige om, at løn ikke er et anliggende for hverken Vækstforum eller regeringen”, siger Thorkild E. Jensen formand for Dansk Metal.



Utidig indblanding Han bryder sig ikke om, at den beslutning pludselig er glemt, og at udkastet lægger op til, at politikerne skal blande sig i lønforhold.

”Løndannelse hører ikke hjemme i et Vækstforum. Løn er noget, vi aftaler ved overenskomsterne og ude på den enkelte arbejdsplads”, siger Thorkild E. Jensen.

Ren afskrift af regeringens politik Også forslaget om afskaffelse af efterlønnen er kommet ind af bagdøren, og optræder nu i udkastet fra Vækstforum. Det harmer Metals formand.

”Det er en dobbelt provokation. Det har aldrig været diskuteret før, og nu kommer der pludselig noget regeringspolitisk ind i udkastet”, siger Thorkild E. Jensen. Og han siger videre:

”Regeringens Vækstforum er efter nytår blevet alt for meget regering og alt for lidt Vækstforum. Det fremlagte udkast ligner mest af alt en afskrift af regeringens egen politik”. Vi bliver

Han vurderer, at regeringen har behov for, at Vækstforum blåstempler deres politik. Og at de derfor ser stort på, at det skaber splittelse.

”Nogle går måske og håber, at vi trækker os ud af Vækstforum. Men skal vi gå, så skal vi smides ud. Vi bliver og forsøger at få indflydelse. Skulle den endelige konklusion forsat rumme lavere løn og en afskaffelse af efterlønnen, så vil vi ikke støtte konklusionen og tale i mod den”, siger Thorkild E. Jensen.

______________________________________

Fakta vækstforum:

Fredag mødes Vækstforum for at drøfte, hvilke konklusioner udkastet skal indeholde.

Vækstforum har 30 medlemmer og ledes af Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foruden en stribe ministre kommer medlemmerne fra det danske erhvervsliv. Fagbevægelsen er repræsenteret ved formand Harald Børsting, LO og formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal.

Få flere oplysninger om Vækstforum på:
Statsministeriets hjemmeside

Et udpluk af nyheder om sagen i medierne:

Regeringens Vækstforum vil bremse lønninger

Fagbevægelsen er isoleret i Vækstforum


Oops, an error occurred! Code: 20240504182003f99cfbed
Vision Team Typo3 CMS