Næste >
16.12.2013 23:05 Age: 10 yrs

TDC dømt til at betale 100.000 kr.

TDC gik over stregen, da virksomheden i august fyrede en 27-årig teletekniker der er medlem af Dansk Metal Tele Øst. Det har nu kostet telegiganten en godtgørelse på 100.000 kr. til medlemmet for urimelig afskedigelse. Det har Afskedigelsesnævnet afgjort


Afskedigelsen skyldtes, at medlemmet havde holdt frokostpause hjemme hos sig selv – en mulighed der under visse forudsætninger er mulighed for. Det accepterede TDC imidlertid ikke og fyrede Metals medlem.

Dansk Metal Tele Øst mente på sin side, at der højst kunne blive tale om en advarsel og da der ikke kunne opnås enighed ved en forhandling med TDC, indberettigede afdelingen afskedigelsen til Dansk Metal.

Sagen blev indbragt for LO/DA-Afskedigelsesnævnet, som behandlede sagen i sidste uge.

Godtgørelsens størrelse, på de 100.000 kroner, er ifølge Dansk Metal en meget klar besked til TDC om, at de gik langt over stregen.

Sag for Arbejdsretten

I samme sag har Dansk Metal Tele Øst til forbundet indberettet, at TDC efter afdelingens opfattelse i strid med indgåede aftaler har anvendt GPS-data til at holde øje med, at medlemmet holdt sin frokostpause hjemme hos sig selv. Dansk Metal Tele Øst mener, at det er i strid med Lokalaftale nr. 27 samt LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger eftersom TDC ikke klart og tydeligt overfor medarbejderne med seks ugers varsel har meddelt, at TDC vil anvende GPS-data til kontrol af medarbejdernes effektive arbejdstid.

Spørgsmålet om, hvorvidt der i sagen er begået overenskomstbrud behandles af Arbejdsretten, som ventes at træffe afgørelse i sagen i det nye år.



Oops, an error occurred! Code: 202404201117407514608d
Vision Team Typo3 CMS