Næste >

Metal: Når jobskabelse starter fra minus

Claus Jensen, forbundsformand Dansk Metal, og Søren Gade, adm. direktør Landbrug & Fødevarer, skriver sammen i Jyllands-Posten, 28. oktober 2013.

---

Danske industrivirksomheder er på flere områder overladt til at kæmpe med én arm på ryggen i den globale konkurrence. En industristrategi bør rydde ud i høje energiafgifter og forældede miljøregler.

Sympatien for industrien er tilbage på dagsordenen. Alle taler om at gøre mere for dansk produktion.

For nylig, da erhvervs-og vækstminister Henrik Sass Larsen bebudede en egentlig dansk industristrategi til at redde danske job, og i dag på fabriksgulvet hos Give Elementer, hvor en række topledere diskuterer, hvordan vi konkret kan gøre dette til Landbrug & Fødevarers konference "Fra beton til bacon".

Virksomheder er motoren
I det projekt er de danske virksomheder motoren. Når ordrebøgerne fyldes, bliver der travlt i produktionen.

Bliver der travlt nok, får virksomhederne brug for flere hænder og hoveder.

Som repræsentanter for både virksomheder og lønmodtagere, vil vi gerne trække med. Dansk Metals fagfolk og Landbrug & Fødevarers virksomheder kender værdien af hårdt arbejde. Med skattereform, vækstplan og reform af erhvervsskolerne har regeringen har lagt kræfter i at styrke konkurrencekraften, men der er stadig skridt at tage, før vi når i mål. Et indsatsområde er afgifter og regulering.

Ekstra spillere på banen
Selvom danske arbejdere er dygtige, er de samtidig overladt til at kæmpe med den ene arm på ryggen i den globale konkurrence.

Hver dag møder de op til dagens dont i bevidstheden om, at deres konkurrenter kan spille med ekstra spillere på banen. Det skyldes, at de politisk bestemte rammer er markant bedre i f. eks. Sverige og Tyskland.

De samlede danske energiafgifter er 70 pct. højere i Danmark end i gennemsnittet af EU-landene.

Hertil kommer formålsløse afgifter på emballage og metalrester samt besværlig og langsommelig bygge-og miljøsagsbehandling.

Derfor er det helt nødvendigt, at en ny industristrategi rydder ud i afgifter, som stiller danske industrivirksomheder dårligere end deres udenlandske konkurrenter.

En ny industristrategi må også gøre op med de mange forældede miljøregler, som koster danske job.

Når industrivirksomheder vil bygge nyt eller udvide, må de igennem meget kontrol og bureaukrati.

Det forsinker byggeriet og kan i værste fald forhindre det. Det koster job til håndværkere og materialeproducenter, men allerværst forhindrer det industrien i at reagere hurtigt på markedets krav.

Produktionsapparat skal toptunes
Når landbrugsvirksomheder vil udvide bestanden af dyr, bremses de af regulering, som måler på antallet af dyr frem for den reelle udledning. Det betyder, at fødevarevirksomhedernes ikke kan få nok råvarer. Dermed går vi glip af job i fødeforarbejdning og maskinfremstilling og til de håndværkere, som skal bygge og vedligeholde.

Vi bør også nøje overveje følgerne af for ambitiøse danske klimamålsætninger.

Vi er blandt verdens bedste til at producere med lav CO2-udledning. Hvorfor dog gå enegang med reduktionskrav, hvis vi blot forærer vores arbejdspladser til lande, der udleder langt mere CO2 end Danmark? Der skal mere end smørekanden til, hvis danske virksomheder ikke skal starte fra minus i forhold til vores konkurrenter, så skal vi træffe de valg, som kan toptune hele produktionsapparatet og bringe danske industrijob foran på point. Bragt i Jyllands-Posten, 28. oktober 2013

---