Næste >
12.05.2011 10:05 Age: 13 yrs

CSC indrømmer misbrug

Et medlem af Dansk Metal er blevet presset til at udføre konfliktramt arbejde på sin arbejdsplads hos CSC. Det har virksomheden nu indrømmet


På et møde i Dansk Arbejdsgiverforening måtte virksomheden, CSC, i dag indrømme, at de har ladet den igangværende konflikt med fagforbundet Prosa gå ud over et Metalmedlem.

- Vi havde modtaget en klage, der gik på, at Metalmedlemmet hos CSC var blevet sat til at udføre konfliktramt arbejde. Og det har CSC indrømmet er korrekt, siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal. Vil holde øje med CSC

Dansk Metal vil nu før sagen videre i Arbejdsretten og forventer, at CSC dér vil blive idømt en bod. Men sagen stopper ikke ved det.

- Der har fundet et groft misbrug sted, som vi nu har sat en stopper for. Men hændelsen gør, at vi nu vil føre skærpet tilsyn med CSC for at sikre, at ingen af vores medlemmer bliver sat til at udføre konfliktramt arbejde, siger Keld Bækkelund Hansen.

55 medarbejdere hos CSC er organiseret i Dansk Metal. De er ikke ramt af den lock-out, som CSC har iværksat mod alle de medarbejdere, der er organiseret hos fagforbundet Prosa.
Oops, an error occurred! Code: 20240507092740b9b72ff3
Vision Team Typo3 CMS