Næste >
04.04.2011 09:36 Age: 13 yrs

Tillidfolkende i Drift skriver åbent brev om løn

Tillidsrepræsentanterne i drift skriver åbent brev til Henrik Poulsen om lønforhandlingerne. LÆS HENRIK POULSEN`S SVAR


Udtalelse

Det er med stor forundring vi må konstatere, at TDC tilsyneladende ikke ønsker at sikre meda
rbejdernes realløn.

Ved sidste års lønforhandlinger accepterede vi, at finanskrisen dengang var medvirkende til et meget magert resultat. Men at TDC i år ikke vil sikre medarbejderne mod reallønsne
dgang finder vi aldeles uacceptabelt.

TDC er på ingen måde et firma i krise. Medarbejderne afskediges løbende i bestræbelserne på at minimere udgifterne. Men hvad de medarbejdere, der stadig er i firmaet?

Er vores da
glige indsats ikke en sikring af vores realløn værd?

Der stilles større og større krav til os medarbejdere, og nu kan vi så frygte, at vores realløn samtidigt udhules. Det er på grænsen af det uanstændige. Hvis vores effektivitet havde v
æret faldende, hvis firmaets omsætning og overskud havde været faldende, kunne vi måske have en vis forståelse for TDC’s udmelding. Men sådan er situationen jo langt fra.

Vi betragter det som en hån mod vores arbejde, og en ligegyldig indstilling til os som medarbejdere, hvis TDC ved de kommende lønforhandlinger ikke som m
inimum sikrer os mod en reel lønnedgang.

Med venlig hilsen

Tillidsfolkene i Drift

---------------------------------------------------------------------

Kære Per og øvrige tillidsrepræsentanter i Drift

Tak for jeres tilkendegivelse og jeres engagement. Det sætter jeg pris på. Jeg vil dog ikke kaste mig ud i en længere diskussion om emnet lønregulering.

Jeg kan forsikre jer om, at vor holdning til løn og lønregulering ikke er et udtryk for manglende påskønnelse af den store indsats medarbejderne i TDC gør og har gjort i mange år.

Imidlertid må også TDC indrette sig på de barske realiteter, som er, at vi arbejder i et utroligt konkurrencepræget marked, hvor lønudviklingen i 2010 var ganske begrænset og forventningerne til lønudviklingen i 2011 også er lave.

Derfor er det helt afgørende nødvendigt at TDC handler med den yderste omkostningsbevidsthed og dette får også indflydelse på den indstilling vi har til størrelsen af den lønsumsudvidelse, vi mener at kunne klare.

Vi kunne af den grund godt sigte lavere, end vi gør, men vi har valgt i stedet at sigte mod, at vi kommer til at ligge på den gennemsnitlige lønudvikling på markedet. Det gjorde vi også sidste år, og der landede vi pænt på markedsgennemsnittet.

For mig er det afgørende, at vi tilbyder vore dygtige medarbejdere en fair og realistisk markedslønsudvikling. Ellers kan vi ikke rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere. Det mener jeg for
tsat, at vi kan.

Tak for jeres indsats for TDC og jeres engagement i vores fælles virksomhed.

Venlig hilsen


Henrik


Oops, an error occurred! Code: 202405061134094e0060df
Vision Team Typo3 CMS