Næste >
03.06.2025 13:30 Age: 11 days

VK TDC Net Field Service Nyhedsbrev - Juni 2025


Nyt fra TDC Net Field Service

Fratrædelser

2025 var kun lige begyndt, da en større fyringsrunde ramte mange af vores dygtige kollegaer rundt om i landet.

Det er altid svært at sige farvel til så mange, som har ydet en stor indsats og været med til at opbygge og vedligeholde vores net. Vi skylder dem en stor tak for deres arbejde og engagement.

Heldigvis er de i gode hænder hos Dansk Metal, som vi ved gør deres yderste for at hjælpe dem godt videre i arbejdslivet.

Ud over de afskedigelser, der er foretaget, har flere også valgt frivillige fratrædelser.

Alt dette har naturligvis skabt usikkerhed blandt jer, der stadig er ansat – og det er fuldt forståeligt. Men det er vigtigt, at vi holder fast i opgaven og viser, at vi fortsat er de bedste til at bygge og vedligeholde vores net.

Som formand for virksomhedsklubben er det mit mål at vise, at vi fortsat er den stærkeste og mest kompetente del af TDC Net – både i dag og i fremtiden.

 

Organisationstilpasning

De mange fratrædelser har ført til organisatoriske ændringer. I Vestdanmark er vi gået fra 12 til 8 grupper, mens vi i Østdanmark er reduceret fra 17 til 13 grupper.

Derudover er 12 af vores Field Managers nu en del af vores organisation – 7 i vest og 5 i øst.

Desværre betyder det også, at antallet af tillidsrepræsentanter er blevet reduceret. Det kan betyde, at du ikke længere har den tillidsrepræsentant, du tidligere har haft.

Hvis din gruppe står uden en tillidsrepræsentant, vil jeg kraftigt opfordre til, at I vælger én snarest. Det er vigtigt, at vi fortsat har stærk medarbejderrepræsentation.

 

Fokusområder og aktuelle drøftelser

Arbejdsmiljøet har høj prioritet – og særligt den psykiske trivsel og usikkerheden omkring fremtiden fylder meget i øjeblikket.

Vi arbejder løbende med disse emner og fortsætter dialogen for at sikre, at vi har en arbejdsplads, hvor vi trives og kan være stolte af det, vi leverer.

 

Med venlig hilsen
Jesper Lohse


Oops, an error occurred! Code: 20250615003410d76ce8be
Vision Team Typo3 CMS