Næste >
03.02.2025 15:07 Age: 14 days
Nyhedsbrev fra Landsklubben
Nyt fra Landsklubben
I Dansk Metals Landsklub i TDC-koncernen har der været gang i den i 2024. Vi har ændret hele vores møderække for at sikre mere erfaren og indblanding fra vores lokale tillidsrepræsentanter.
I den forbindelse har vi skåret væsentligt i landsklubbens møder, for at bruge disse penge på at lokale tillidsrepræsentanter i TDC Net og Nuuday har haft yderligere økonomi til at styrke deres interne samarbejde. Dette skulle gerne sikre, at vi står så skarpt som muligt, hvis vores ejere på et tidspunkt gennemfører planen med en 100% splittelse af selskaberne.
I 2025 skal der igen forhandles nye overenskomster på det private arbejdsmarked i Danmark. Dette gælder selvfølgelig også Nuuday og TDC Net. Jeres ønsker til overenskomst er blevet samlet ind, og forhandlingsudvalget nedsat af de 4 tele afdelinger i Dansk Metal, står klar til at få så mange som muligt af disse gennemført. Knæk og bræk til vores forhandlere, som har Landsklubbens fulde støtte!
På det mere personlige plan, har vi i Landsklubben måttet undvære vores formand i den sidste del af året. Lars Jørgensen har haft forpligtigelser på privatfronten, som har overtrumfet hverdagens almindelige arbejdsopgaver. Heldigvis er alt kommet på plads, så vi nu igen har vores formand tilbage med 100% fokus på at kæmpe vores fælles sag.
Vores kasserer gennem de sidste 6 år, Claus Stavad, har meddelt at han stopper på arbejdsmarkedet, og derfor bliver 2025 et farvel til ham. Claus skal have tak for sin store indsats og den stabilitet han har bidraget med, i en ellers omskiftelig verden.