Men fredag eftermiddag måtte parterne konstatere, at man står meget langt fra hinanden.

Efter nogle magre år, hvor der har været reallønstilbagegang og købekraften derfor er blevet udhulet, mener Landsklubben, at alle ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag skal sikres en generel lønstigning, som mindst matcher inflationen. Herudover kan der efter Landsklubbens mening mellem lederen og medarbejderen aftales en yderligere individuelle lønregulering, hvis der er behov for det.

TDC mener derimod, at den samlede lønregulering for Metals område i år skal være så lav, at der ikke skal aftales en generel lønstigning. Den samlede ramme skal efter TDC´s mening ligge under den forventede inflation. TDC mener principielt, at de sparsomme midler, kun skal fordeles til de medarbejdere, hvor lederen vurderer, at der er et behov en lønstigning.

TDC vil ikke sætte nærmere tal på, hvor mange eller få af medarbejderne, som slet ikke skal have en lønstigning i år, men anslog det til at være cirka halvdelen. TDC forklarede at hvis TDC overhovedet skal gå med til at aftale en generel lønregulering, vil den blive så lille, at købekraften helt sikker vil bliver udhulet for størsteparten af medarbejderne.

Forhandlingerne var derfor fredag meget tæt på at bryde sammen. Parterne har imidlertid aftalt at mødes den 3. juni for at konstatere om det overhovedet er muligt at blive enige.

FAKTABOKS: 

Hvis der ikke opnås enighed i forhandlingerne om lønreguleringen pr. 1. marts, vil udgangspunktet være, at lønreguleringen vil ske iht. Funktionæroverenskomstens § 3. Ifølge denne bestemmelse foretager lederen hvert år en vurdering af den enkelte medarbejders løn og om den enkelte medarbejder bør  have en lønregulering. Den enkelte medarbejder kan dog forlange, at der skal holdes en lønsamtale, men det medfører dog ikke garanti for en lønregulering.