12/09/2017

Ny Lokalaftale 32 om rammer om aftaler for timeløn af variabel arbejdskraft

Forlig om uenighed om aftalt ”merarbejde” i YouSee for timelønnede medarbejdere

Hen over sommeren har der været en uenighed mellem TDC og Landsklubben om betaling for ”merarbejde” i Yousee. TDC har defineret ”merarbejde” som frivilligt arbejde ud over de 37 timer pr. uge. Denne definition var vi ikke enige med TDC i, eftersom ”merarbejde” almindeligvis defineres som arbejde en deltidsmedarbejder udfører udover sin sædvanlige deltidsnorm og op til de 37 timer, ligesom begrebet benyttes for medarbejdere uden højeste arbejdstid. ”Merarbejde” har aldrig været benyttet om fuldtidsmedarbejdere med højeste arbejdstid.

Yousee udsendte i måned en mail til medarbejderne om, at ændret praksis, så der ikke længere betales overarbejde, hvis man frivilligt arbejdede ud over de i gennemsnit 37 timer pr. uge. Ledelsen skrev, at man kun ville få sædvanlig løn. Virksomhedsklubben protesterede overfor ledelsen med påstand om at forfølge sagen fagretsligt. Yousee satte den ændrede praksis i bero, medens sagen forhandledes mellem Landsklubben og Yousse.

Det er nu lykkedes at indgå en ny Lokalaftale 32 som indebærer en løsning på problemet. Fremover gælder den eksisterende bestemmelse i 1. afsnit i punkt 6 i Lokalaftale 32 ændres til: 

Arbejde – uanset om det er beordret eller aftalt - ud over de i gennemsnit 37 timer i referenceperioden betragtes som overarbejde. Med referenceperioden menes her, den periode som de i gennemsnit 37 timer skal beregnes for. Til medarbejdere ansat med en ugentlig arbejdstid på mindre end gennemsnitligt 37 timer betales ekstraarbejde med sædvanlig løn op til 37 timer. Hvis medarbejderens vagtskema ændres med et kortere varsel end det varsel som gælder i den pågældende arbejdstidsaftale, som medarbejderen er omfattet af, honoreres arbejde ud over det i vagtskemaet angivne, ligeledes som, overarbejde"

Der er ikke sket andre ændringer i Lokalaftale 32 bortset fra rent redaktionelle ændringer.
Ændringer vedrører alle andre timelønsaftaler end Lokalaftale 32.6 (Field Force), eftersom der i Lokalaftale 32.6 er aftalt andre overtidsregler.

Den nye Lokalaftale 32 træder i kraft den 1. oktober 2017. 

Link til den nye Lokalaftale 32.

---
Vision Team Typo3 CMS