Den 10. december 2018


Midlertidig protokol om personalereduktioner 2019

På denne årstid er der mange traditioner – og ikke alle er måske værd at holde i hævd. Ikke desto mindre er det normalt, at TDC og Dansk Metals Landsklub i november/december har drøftelser om forventede personalereduktioner i det efterfølgende kalenderår. 

Blandt andet på grund af arbejdet med den nye strategi er TDC blevet lidt forsinket med det fulde overblik over budget 2019 og dermed konsekvensen for antallet af beskæftigede medarbejdere. 

TDC og Dansk Metals Landsklub har derfor underskrevet en midlertidig protokol om personalereduktioner i 2019.

Protokollen indebærer, at opsigelser eller frivillige fratrædelser som meddeles efter december 2018 og indtil den midlertidige protokol bortfalder, vil være omfattet af de vilkår og øvrige regler, som gælder for protokollen for personalereduktioner i 2018.

Dette har navnlig betydning for efteruddannelse og omskoling i en eventuel opsigelsesperiode, samt den tilhørende rammeproces.

Parterne forventer at optage forhandlinger i starten af 2019 om behovet for en ny protokol for resten af 2019.

Den midlertidige protokol kan af hver af parterne opsiges til bortfald med udgangen af en måned med én måneds varsel. 

Læs: 

Den midlertidige protokol om TDC-personalereduktioner 2019 
(OBS: På første side er den midlertidige protokol. Dernæst følger protokollen for personalereduktioner i 2018 samt den gældende rammeproces).




Vision Team Typo3 CMS