Den 18. december 2015

Virksomhedsklubben Finans/indkøb/lager/biler/IT

Fra 1. marts er nye leverandører klar til at overtage opgaverne for rengøring og kantinedrift på TDC Groups lokationer

Aftalerne er netop underskrevet og betyder, at Compass Group bliver ansvarlig for rengøring i Slet og øvrige lokationer i Midtjylland. Forenede Service får rengøringsansvaret i resten af landet, herunder Teglholmen, Borups allé og Klingenberg.

Kokkenes Køkken introduceres til kantinerne på Teglholmen og Borups Allé og Eurest får opgaven for kantinerne på Sletvej og Klingenberg.

Valget af de nye leverandører er taget på baggrund af flere kriterier.

- Vi ønsker leverandører, der udviser vilje og evne til at efterleve vores behov for skalerbarhed, fleksibilitet og kvalitet. Samtidig har det været vigtigt for os, at leverandørerne har et godt ry i branchen og er garant for en god performance, forklarer TDC.

Samarbejdet med ISS stopper
Med de nye aftaler på plads, forlænger TDC Group ikke samarbejdet med ISS, når kontrakten udløber ultimo februar. 

- Samarbejdet med ISS har stået på igennem de sidste 10 år. Efter en så lang periode, kan det være sundt at prøve noget nyt og jeg er sikker på, at vi har fundet de helt rigtige leverandører til at overtage opgaverne fra ISS, oplyser TDC.

Reception og post tilbage til TDC
Vi glæder os over, at en del af de nye aftaler også betyder, at medarbejderne i Service Teamet vender tilbage til TDC Group.

- Medarbejderne, der blandt andet sidder i vores receptioner og står for posten, har i snart 10 år været udlånt til ISS. Nu vender de tilbage som en helt integreret del af TDC Group og vi ser frem til at byde dem velkommen tilbage til TDC Group.

Jeg forventer de kommer til at tilhøre denne virksomhedsklub.

V./ Finn Krølbøll.

Vision Team Typo3 CMS