Den 4. december 2015

1. halvleg vundet ved EU-domstolen

EU-Domstolens Generaladvokat har i et offentliggjort forslag til afgørelse, givet lønmodtagerne medhold i årelang strid. Det sker i spørgsmålet om danske private arbejdsgiveres pligt til at betale godtgørelse til ældre funktionærer med lang anciennitet som bliver afskediget, men som fortsætter på arbejdsmarkedet

Det er endnu for tidligt at lade champagnepropperne sprænge, medmindre naturligvis det sker som led i forberedelserne til det forestående nytår.

Selv om generaladvokaten fra EU-domstolen i sit forslag til afgørelse afviser arbejdsgivernes påstande, er EU-domstolen ikke forpligtet til at følge Generaladvokatens forslag. Men statistisk sker det i fire ud af fem sager.

Og når EU-domstolen kommer med sin endelige afgørelse om formentlig 6 til 9 måneder, skal sagen tilbage til Højesteret i Danmark, som i september 2014 sendte spørgsmålene til EU-domstolen.

EU-domstolen underkendte funktionærlovens retspraksis
Baggrunden er, at EU-domstolen helt tilbage i oktober 2012 fandt, at den danske funktionærlov var i strid med EU-lovgivningens forbud mod aldersdiskrimination. Sagen blev oprindelig rejst af Ingeniørforeningen i Danmark mod Region Syddanmark. Regionen havde afskediget en funktionær med mere end 12 års anciennitet. Men alene fordi han var fyldt 60 år fulgte Regionen retspraksis på området og udbetalte ikke den fratrædelsesgodtgørelse som yngre funktionærer med samme anciennitet ellers ville få udbetalt. EU-domstolen nåede frem til, at fordi den ældre afskedigede funktionær ikke gik på pension, men derimod kunne dokumentere, at han fortsatte sin erhvervsmæssige karriere på arbejdsmarked, var der tale om aldersdiskrimination.

Retstilstande hos offentlige arbejdsgivere er afklaret
Det var Vestre Landsret som dengang havde forespurgt EU-domstolen, om den danske retspraksis var forenelig med EU-direktivet om aldersdiskrimination. Nu gik sagen tilbage til Vestre Landsret. Men inden sagen blev genoptaget af landsretten fulgte Region Syddanmark i den konkrete sag EU-domstolens afgørelse og udbetalte fratrædelsesgodtgørelsen samt sagens omkostninger.

Efterfølgende blev en række prøvesager i tilsvarende sager anlagt ved såvel Vestre Landsret som Østre Landsret. Alle prøvesagerne blev anket til Højesteret. Og i januar 2014 afgjorde Højesteret prøvesagerne anlagt mod offentlige arbejdsgivere. Og i de tilfælde, hvor lønmodtagerne kunne dokumentere, at de var fortsat på arbejdsmarkedet, blev de offentlige arbejdsgivere i medfør af EU-domstolens afgørelse dømt af Højesteret til at foretage efterbetaling. Dengang udtalte Højesteret, at man alene havde taget stilling til retstilstanden for offentlige arbejdsgivere.

Retstilstand mod private arbejdsgivere er fortsat uafklaret
Det var herefter planen at prøvesagerne mod private arbejdsgivere skulle være afgjort i august 2014. Men under sagerne for Højesteret gjorde de private arbejdsgivere gældende, at de blot havde fulgt den danske lovgivning til punkt og prikke. De mente ikke, at det var deres ansvar at Folketinget havde implementeret EU-direktivet forkert. Arbejdsgivernes synspunkt var, at hvis de nu skulle foretage tilbagebetaling, ville det svare til at lovgive med tilbagevirkende kraft. Og det vil stride mod et afgørende retssikkerhedsmæssigt princip.

Arbejdsgivernes synspunkter var ganske analogt med en tilsvarende sag, hvor EU-domstolen gav arbejdsgiverne medhold. Det var sager om erstatningsferie ved sygdom under ferie. Sagerne opstod i tidspunktet mellem EU-domstolens afgørelse om erstatningsferie i 2009 og indtil den danske ferielov blev ændret i 2012. Her nåede EU-domstolen frem til, at danske arbejdsgivere alene var forpligtet af ferieloven, selv om ferieloven var i modstrid med EU-retten.

På grund af de private arbejdsgiveres synspunkter under den nye sag om fratrædelsesgodtgørelse besluttede Højesteret i september 2014 at spørge EU-domstolen om, hvilke retsprincipper der vægtes højest: Er private arbejdsgivere direkte forpligtet af EU-lovgivningen selv om det er i modstrid med national lovgivning, eller vægter retsprincippet om, at man ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft højere. Generaladvokaten har i sit forslag til afgørelse i denne sag afvist arbejdsgivernes synspunkt.

”Opsigtsvækkende” forslag til afgørelse
Generaladvokatens forslag af til afgørelse i sagen om fratrædelsesgodtgørelse blev offentliggjort i slutningen af november 2015. Og den adskiller sig dermed fra tidligere afgørelser truffet af EU-domstolen. Nogle af de relativ ganske få juridiske iagttagere som har kommenteret generaladvokatens forslag til afgørelse, benævner da også forslaget til afgørelse for opsigtsvækkende.

Og derfor er det endnu for tidligt at begynde at skåle for en sejr. Som nævnt venter vi nu på, at EU-domstolen indenfor formentlig 6-9 måneder kommer med sin endelige afgørelse. Og EU-domstolen er ikke forpligtet til at følge forslaget til afskedigelse, selv om det ofte sker. Når EU-domstolen har afgjort sagen, skal Højesteret genoptage prøvesagerne. Og til slut skal teleafdelingerne og TDC i de mere end 100 ventende sager nærlæse Højesterets afgørelser for at konstatere om de umiddelbart kan anvendes til at forlige de verserende sager.

Afskedigelse meddelt efter 1. februar 2015
De sager som nu venter, drejer sig alle om sager, hvor afskedigelsen er meddelt før den 1. februar 2015. For afskedigelser meddelt den 1. februar 2015 eller senere gælder en ændret funktionærlov, således at alle funktionærer med mere en 12 års anciennitet får fratrædelsesgodtgørelse uanset alder og uanset om man fortsætter sin erhvervsmæssige karriere. Eneste undtagelse er, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af pligtig afgangsalder. Undtagelsen skyldes, at der i den situation - juridisk set - ikke er tale om afskedigelse, men derimod udløb af en ansættelsesaftale. 

Vision Team Typo3 CMS