Den 13. marts 2015

Ja, til at bevare Field Force-området i TDC

Det blev i dag et JA fra Dansk Metals medlemmer i Drift og Kapacitet om at indgå en aftale med TDC Group. Dermed stopper forhandlingerne om outsourcing af Field Force-området. Både ledelsen og foreningerne er tilfredse og ser nu frem til at skabe en fælles succes

Dansk Metal (virksomhedsklubberne i Drift og Kapacitet) forhandlede og lavede i februar en aftale med TDC. Der har efterfølgende været information og afstemning blandt de medarbejde-re der er omfattet af Field Force projektet.  

I dag er stemmerne talt op og medarbejderne har sagt JA til ændringer i overenskomsten. Det betyder, at forhandlingerne med en ekstern samarbejdspartner stopper, og dermed slutter et langt forløb, hvor medarbejderne har gået i uvished om deres fremtid.

Det er meget svært at acceptere forringelser i overenskomsten, og der har været mange svæ-re diskussioner sammen med vores tillidsrepræsentanter inden forhandlingerne.

Det er ikke normalt at forringe overenskomsten, men alternativet - en outsourcing til et portu-gisisk selskab, hvor vi vidste at løn - og arbejdsvilkår ville være værre, bevirkede at ændringer-ne i overenskomsten kom på tale.

Forhandlingsudvalget er meget tilfredse med dagens resultat, som viser et klart ja. Det bety-der, at vi kan bevarer arbejdspladserne i TDC og i Danmark.

Fakta
Efter den indgåede aftale stopper de igangværende forhandlinger om outsourcing af Field For-ce. Medarbejdergruppen har stemt JA. 

Stemmerne fordelte sig således:

76% har stemt ja

23% har stemt nej

1% blanke

Stemmedeltagelse var på 93 %

TDC Group har givet en garanti mod outsourcing af Field Force-området. Garantien gælder i 4 år.

De teknikeropgaver, som i dag udføres af FIDEL, tager TDC Group hjem mod, at der er lavet en tilpasning af timelønsaftalen, som fremover bl.a. anvendes som ansættelsesgrundlag for medarbejdere, som ellers ville være ansat på FIDEL-aftalen.

TDC vil desuden vurdere om andet arbejde, som pt. er udlagt til tredjemand, herunder til en-treprenører og andre samarbejdspartnere, med fordel kan hjemtages.

Medarbejderne inden for området får en engangskompensation på 50.000 kr. mod, at betalt frokostpause falder væk.

Læs aftalen her: www.metaltele.dk/ff 

De er omfattet af aftalen
Lokalaftalen gælder for Field Force-medarbejdere (kørende teknikere) og øvrige medarbej-dere, der er i scope i forbindelse med Den fremtidige forretningsmodel (FOM) i Field Force-sporet i Drift og Kapacitet.

Konkret omfatter aftalen alle aktiviteter og medarbejdere ansat i Drift (ODI, ODJ, ODS og ODTE og ODTJ) og Kapacitet (OKZE/V, OKT, OKEH, OKEM, OKEN, OKFG og OKFL samt med-arbejdere i OKFF og OKFN, som har titel af grave- eller produktionskoordinatorer).

Vision Team Typo3 CMS